Velkommen til Hvedevej 7 en rummelig ejendom, der giver plads til hele familien. Her får I 265 m² bolig fordelt på to etager, opført i røde mursten i 1968 og med en harmonisk overbygning i træ fra 1979.
Boligen byder på hele 6 værelser, 2 stuer, 2 badeværelser og 3 toiletter, hvilket gør huset mulitanvendeligt f.eks. til den store familie eller jer, der ønsker plads til både hjemmekontorer, gæsteværelser og hobbyrum.
I stueplan finder I en lys og indbydende pejsestue med højt til loftet. Der er store sydvendte vinduespartier og direkte udgang til en delvist overdækket terrasse perfekt til hyggelige sommeraftener. Herudover rummer etagen et rummeligt spisekøkken, tre værelser, badeværelse med kar samt et praktisk bryggers med egen indgang.
På førstesalen åbner hjemmet sig endnu engang med en stor opholdsstue med loft til kip, tre lyse værelser samt et badeværelse med brus og sauna et oplagt familierum, hvor alle kan trække sig tilbage.
Den 1.088 m² store grund er velanlagt med både forhave, græsplæner, frugttræer og buske. På nordsiden af huset findes et stort udhus med mulighed for værksted eller ekstra opbevaring.
Ejendommen står med sit originale køkken og badefaciliteter, men fremstår solid og velholdt og giver dermed nye ejere en oplagt mulighed for at sætte deres eget præg.
Kort fortalt:
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.