Denne erhvervsgrund på 5.567 m² byder på en central og synlig placering i et aktivt erhvervsområde med nem adgang til Frederikssundsmotorvejen og det øvrige motorvejsnet.
Arealet er tilnærmelsesvist rektangulært og fremstår som naturgrund med grusvej til en eksisterende pumpestation. Terrænet udgøres af en sydvendt skråning med et relativt stejlt fald fra Måløv Værkstedsby, som udjævnes til et plateau ned mod S-togsbanen mod Frederikssund en beliggenhed, der sikrer både funktionelle og synlige rammer.
Ifølge lokalplanen må området anvendes til en bred vifte af erhvervsformål, herunder:
Industri, håndværk, byggeri og anlæg
Kommunikation, transport og engroshandel
Administration, handels- og servicevirksomhed
Derudover åbnes der mulighed for bebyggelse til undervisningsinstitutioner, forenings- og menighedslokaler samt øvrige offentlige formål, som kan indpasses i området.
Planmæssige rammer:
Grundstørrelse: 5.567 m²
Mindste grundstørrelse ved udstykning: 1.500 m²
Bebyggelsesprocent: 40 %
Maksimal bygningshøjde: 2 etager
En attraktiv grund for virksomheder og institutioner, der ønsker en velbeliggende placering i et aktivt erhvervsområde med gode tilkørselsforhold og nærhed til både motorvej og offentlig transport.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.